Der var så en smule rod, fordi det er et ekstremt dyrt privathospital, hvor alene at få taget blodprøver og blive skannet for at se om jeg fejlede noget ville koste mindst 800€. Derudover ville der være yderligere udgifter for medicin og hvis de valgte at operere ville det blive uhyggelig mange penge, som forsikringen ikke dækker, da det er privathospital. Heldigvis blev jeg sendt til det nærmeste offentlige hospital, hvor de bad mig komme igen dagen efter med nogle papirer som henvisning fra The American Hospital. Hjem og sove, op og afsted næste morgen, fik papirerne, tog til det offentlige hospital, var heldig at finde en engelsktalende sygeplejerske som tog sig af mig og oversatte for lægen. Blodprøver, medicin-drops, urintest, det var hvad dagen gik med, og igen i dag skulle jeg derind til skanning af maven, flere drops og recept på en masse forskelllige smertestillende samt antibiotika, som jeg skal tage de kommende 10 dage. Jeg har åbenbart en form for infektion i maven, men nu er jeg i det mindste under behandling og skal tilbage og tjekkes op på igen om 9 dage.Det var ikke helt sjovt at gå gennem det alene, og især det med at komme udmattet hjem fra hospitalet med høj feber, og der ikke lige er nogen til at købe ind for mig, lave mad til mig, nusse og pleje mig... Cheickh har selvfølgelig været sød og støttende, og jeg har været hos ham de her par dage, da det er væsentlig tættere på hospitalet, men han arbejder hver dag fra 9 til 21, og skal læse til eksamen den halve nat, så det er begrænset hvor meget tid og overskud, han har til at tage sig af mig. Når han kommer hjem kl 21 sover jeg jo næsten allerede på grund af min feber. Har også fået snakket med far, AM og en hel masse med mor, så har ikke været helt alene i processen, men er nu alligevel lidt stolt over at have klaret det på egen hånd. Havde godt nok ikke regnet med denne oplevelse som en del af min tur til Paris, men nu kan jeg da føle mig en smule mere selvstændig.
