Når enden er god... Er alting godt?

Så er der snart gået et år siden jeg rejste til Paris, og om blot lidt over en uge må jeg forlade den skønne by, der har budt mig på så meget både glæde og sorg med tiden... Jeg har alt i alt haft et helt fantastisk ophold hernede, for alle de sure ting (fx den skøre pige der snød mig for en måneds husleje, min hospitals-indlæggelse helt alene og med fransk-talende læger, til tider store diskussioner og kærestesorger) har alt sammen lært mig utrolig meget og gjort mig det klogere på livet. Al den fritid jeg har haft til at læse god litteratur har ærlig talt også præget mit sabbat-år, føler at jeg har lært så meget om andre kulturer og andre folks tilgang til livet. Både fra bøgerne, men naturligvis også fra alle de forskellige mennesker jeg har lært at kende fra hele verdenen af.

Familien som jeg arbejder for har til gengæld rimelig meget samme tilgang til tingene, som hvad jeg er vant til hjemmefra, så det har gjort det nemt at undgå konflikter og misforståelser, og har været en stor fordel i forhold til børneopdragelse og grænser. Det bliver helt trist at skulle forlade dem, men jeg har jo heldigvis en del små badutter at komme hjem til. Jeg har vist ikke fået lagt billeder ud af de dejlige piger, som jeg passer, så her er omsider et par billeder: Tegningen siger jo sig selv, det er virkelig noget af sødeste jeg har længe set. De sad og tegnede tegninger til deres fars upcoming-fødselsdag og nogle som de ville give mig inden jeg rejser, så det har jeg at se frem til... Sofie kunne selvfølgelig ikke vente og gav mig tegningen fra hende i det samme jeg kom ind, og lidt efter besluttede Marie at lave en til fra hende som jeg allerede kunne få nu, for hun havde sådan lyst til at prøve at tegne mig. Resultatet var smigrende! Jeg har haft så mange gode stunder sammen med pigerne, mange ture i parker, på legepladser, hygge med film, læsning og det sidste nye hit er at lege skønheds-salon inde på mit værelse.
 
 











Tiden går nu ellers bare med at forberede mig selv på at vende hjem, så jeg prøver at fokusere, på alt hvad der er at komme hjem til, i stedet for alt hvad jeg må forlade. Men det er hårdt! Især når det man må forlade er kærligheden...

Håber dog at se nogle af Jer når jeg kommer hjem torsdag d. 11. juli kl. 19.45, eller i de følgende par uger. Liams dåb bliver den perfekte begivenhed til at få set det meste af familien igen, og fik jeg nævnt at jeg er blevet udvalgt som gudmor?! Det er vist sådan cirka slutningen på det kapitel af mit liv...

Bisous
-Bella

Barbara og sugar-mama på besøg

Den sidste weekend i maj kom min savnede søster Barbara og min mor på besøg for rigtigt at tøsehygge! Og det fik vi for alvor gjort! De boede hos mig, så der var bare lagt to madrasser ud på gulvet ved siden af min seng, hvilket der lige akkurat er plads til, men så er alt gulvplads også fyldt ud og man kan ikke rigtig sidde ved skrivebordet. Men pyt med det! Vi sov derhjemme, og var ellers ude og nyde byen med shopping, god mad og mindst lige så meget god dessert... Hver aften havde vi sørget for at købe lidt (nej okay... - meget) lækkert med og sad på madrasserne og så romantiske komedier af højestes kvalitet! - Mor og Barbara kan bekræfte succesen af filmvalg hehe.

På trods af dårlige film, lidt regnvejr og at jeg skulle arbejde den ene eftermiddag, fik vi det absolut bedste ud af tiden vi havde sammen og det var en helt fantastisk weekend!
 
Mor kom igen et par uger efter, endnu engang var det bare en weekend, men denne gang for at mødes med vores kære indiske veninde Vidhubala der havde hendes datter med til konference i Paris og glædede sig til at se os igen. Det var hyggeligt og meget lærerigt at tilbringe weekenden med inderne, der jo oplever byen helt anderledes end os, og har meget anderledes rutiner, normer og grænser. Det var da hyggeligt at se vores indiske venner, men det absoulut bedste var at AirFrance holdt strejke, så mor var stuck i Paris endnu en dag, og jeg havde ikke andet arbejde den dag end at hente Marie fra skole kl 4.30, så mor og jeg brugte hele dagen på at drysse rundt omkring Opéra-området, var i La Fayette, på Starbucks, havde nogle gode, dybe samtaler, og efter at have hentet Marie, nåede vi også lige ud og spise sushi, inden hun måtte til lufthavnen og tage et aftenfly hjem. Held i uheld, for det var en helt igennem skøn dag, bare mor og datter!  

Louis på besøg

Så er der to ugers ferie i Paris, hvilket vil sige at hver og én af mine venner (inkl. Cheickh) enten har besøg af familie eller er ude og rejse... Familien jeg arbejder for er også taget til Danmark, så jeg har lidt for meget tid at tilbringe alene. Heldigvis sendte far og Anne Mette min dejlige lillebror Louis ned for at hygge hardcore i hele 5 dage!
 
Det var hans første flyvetur, og den klarede han på egen hånd. Dagene her blev brugt på at se masser af gode film som Iron Man 2 og 3, Pirates of the Caribbean 1 og 2 samt Men in Black 3. Det var dog vores aften-hygge-ritual; film og masser af is, slik og kage. I løbet af dagene tog vi på caféer, legeplads, Champs Élysée, Louvre og til La Défense. Vi var også ude og spise sushi masser af gange, bl.a. for at møde Cheickh's far og søster for første gang, eftersom de var i Paris i ferien. Bliver også nødt til at nævne at da vi så Iron Man 3 var det altså i biografen i 3D, og den er ikke kommet ud i Danmark endnu, så Louis har nået at se den inden nogen af hans venner! Han virkede ærlig talt mindst lige så stolt over at have set Iron Man 3, som over at have fløjet alene...

AM og tvillingerne på besøg

Her sidder vi så og poserer for kameraet på vores yndlings café!

I efteråret kom far og Louis på en drengetur til Paris og hyggede med mig, men nu her i starten af april tog Anne Mette en tøsetur herned med både Aviaya og Ofelia. De var ret begejstrede og Ofelia gad ikke at spilde tiden med at sidde indendørs når vi forsøgte os med lidt middage derhjemme, nej hun ville ud og se 'det smukke land' som hun kaldte det. Aviaya nød det også, og har det jo med i stor stil at blive påvirket af storesøsters mening, så efter at have været på Starbucks søndag eftermiddag, og så tage forbi en anden Starbucks i den modsatte ende af byen dagen efter, genkendte Aviaya straks logoet og meddelte: 'Ej det er sådan en god café den her, ik? Det er bare min yndlings'. Det blev ikke meget vi nåede at se, 
 men både Anne Mette og jeg kender jo byen, og pigerne havde mest bare behov for at kunne løbe rundt og nyde parken og især den store park med ponyer, karrusel, legeplads og pandekagebod,  lige overfor hvor jeg bor.

Nu er der så også lige blevet bestilt billetter til, at Louis skal flyve ALENE til Paris og bo hos mig, mens jeg nemlig har ferie, og han ikke kan komme i skole på grund af lockout. Så næste mandag til lørdag skal vi hygge rundt sammen, og jeg kan denne gang vise ham den mere børnevenlige side af Paris, som man ska lede intenst efter for at finde, men som jeg kender til efter jeg har fået mit au-pair job og tager på udflugter med pigerne hver uge. Glæder mig i hvert fald til at se min Louis igen!

Livet i Paris

Tiden i Paris går nu bare med masser af indkøb, madlavning, oprydning, strygning, børnehentning samt -pasning. Det er dog ikke så slemt, som det måske umiddelbart lyder til, for jeg har altid god tid, til det jeg foretager mig, og derudover masser af fritid, for der er jo ikke så mange pligter mens børnene er i skole og vuggestue. Sandheden er nok, at jeg godt kan lide at være hjemmegående husmor, for det er jo ærlig talt, det jeg er nu, bortset fra at det er en anden families børn jeg passer, og deres penge og lækre faciliteter jeg bruger hver dag. Sidst jeg var hjemme i København sagde Aviaya imponeret: 'Ej Bella, hvor er du god til at tage smør på! Du ved lige hvordan man skal gøre og hvor meget der skal på'. Udover at smøre knækbrød og baguette, har jeg også fået trænet mine generelle madlavnings-skills en del. Her er et billede af min ret vellykkede hjemmelavede sushi. 

Weekender har jeg også fri, så dem bruger jeg ofte med Cheickh, vi hygger tit bare derhjemme, men tager også nogle gange ud og nyder den smukke by med skønne caféer, museer og parker. Jeg har også fået udvidet min sociale omgangskreds så meget, at jeg nu gennemsnitligt mødes med to venner i løbet af ugen til enten frokost, kaffe, middag eller drinks, alt efter hvornår på dagen det passer. Derudover tager jeg jo ofte til fester og sociale arrangementer med Cheickh og hans venner i weekenderne, så min hunger efter socialt samvær bliver endelig stillet, i den hverdag jeg nu har fået gang i hernede. 

Her er et par billeder fra der var tema-fest på kollegiet i Fondation Danoise, hvor jeg jo bor. Hver etage havde deres tema de skulle pynte op til, samt klæde sig ud til, min etage havde temaet Paris, så her er jeg i bedste Pariser-outfit som jeg fik mange komplimenter for.

 

20-års fødselsdag i København

Tryk 'læs mere' for at få alt med!

En ny begyndelse...

Så er det begyndelsen på en ny måned, stadig ret meget i begyndelsen af et nyt år, og den 24. januar kunne jeg stolt sige, at jeg havde klaret mig gennem et helt halvt år på egne ben i Paris. Det føles skønt, efter så mange kampe og nederlag at mærke hvordan vinden vender, og giver mig et pust i den rigtige retning. Eller hvordan det længe ventede held endelig er her for mig.
Da jeg efter juleferien kom tilbage til Paris, blev jeg nemlig tilbudt et au-pair job hos en super sød dansk familie, og efter at have brugt denne måned på at lære dem at kende og finde ud af hvad dealen går ud på for begge parter, skal jeg i morgen officielt begynde som au-pair for dem.

Det danske hus/ Fondation Danoise

Faren (Marius) arbejder i den danske ambassade, og deres lejlighed er i Fondation Danoise i Cité Universitaire, som primært er et område for studerende, og derudover ambassadefolk. Det er én stor park, hvor massevis af nationer har ét hus hver, som et slags samlingshus med kontor, bibliotek, kollegieværelser for studerende, og åbenbart også opholdssted for ambassadefolk. Jeg har fået et kollegieværelse, så jeg er i samme bygning som dem, på trods af at deres lejlighed er ret afskærmet fra kollegieværelserne. På den måde har vi alle har mulighed for at have lidt privatliv, når jeg ikke arbejder. Det at skulle bo på kollegieværelse bliver virkelig godt for at udvide min sociale omgangskreds hernede, og der er både danskere, franskmænd og etc. så det er jo spændende. Fælles-bad, -toiletter og -køkken er selvfølgelig ikke helt optimalt, men jeg har fået at vide, at jeg til hver en tid bare må bruge familiens køkken og bad, og de har en fantastisk lækker lejlighed med gode faciliteter, så det løser 'problemet'.

Moren er hjemmegående, men øver meget sit fransk inden hun til sommer skal studere videre her i Paris, og der er rengøringshjælp i hele Fondation Danoise (ja, dvs. også på mit værelse!), så der er ingen rengøring udover at hjælpe med at rydde bordet efter middag i mit job. Ellers skal jeg bare hjælpe med indkøb, en gang imellem lave mad, og så er det primært børne-hentning og -pasning, samt aflevering én dag om ugen. 
Der er to dejlige piger; Marie på 7 og Sofie på 2, og jeg skal hente den ene, mens moren henter den anden. Paris har nemlig det smarte skolesystem, så når undervisningen slutter fx. klokken 16:30, er der ingen fritidsinstitution - det betyder at en forældre eller Nanny skal stå klar uden for skolen til tiden. Eftersom pigerne får fri med en halv times mellemrum, og vuggestuen og skolen ligger ca. 45 minutter fra hinanden, er det fuldstændig umuligt at få til at hænge sammen da faren næsten altid arbejder længe. Det skal dog siges at forældrene er vilde med deres piger, og giver dem masser af tid og kærlighed, så de har gjort det meget klart, at de på ingen måde ønsker at læsse pigerne af på mig, men at jeg skal gør det muligt at få kvalitetstid med børnene ved at fjerne en masse af hverdagens stress.


Jeg opdatere med billeder af mit nye sted, så snart jeg har rykket alle mine ting ind, pakket ud og fået sat mit personlige præg.

       

V.I.P. til Trey Songz koncert

Dette er måske ikke mega interessant at læse, for jer der ikke kender Trey Songz, men I har med garanti alle sammen hørt mig nævne hans navn og spille hans r&b musik mindst et par gange. Han har i årevis været drømmefyren (lige indtil jeg mødte Cheickh selvfølgelig), og jeg har allerede været til koncert med ham to gange hjemme i København, men nu fik jeg muligheden for en VIP-billet til koncerten plus at komme backstage her i Paris med en ny veninde. Havde en fantastisk aften, og blev nødt til at dele noget, som har været en så stor oplevelse for mig! Jeg er sikker på, at der er et par veninder, og i hvert fald en enkel lillesøster (hende den skønne der egentlig er større end mig selv), som er ubeskrivelig misundelige...

Jul og nytår hjemme i Danmark

Så er jeg tilbage i Paris, hvor jeg har nydt weekenden med at få slappet af og bare hygget med Cheickh, som jeg trods det skønne besøg derhjemme, har savnet en del.

Nu står den næste tid på hardcore jobsøgning! Tilbragte hele 16 dage i Danmark og nød at få set en masse familie og venner, og har endelig erkendt, hvor meget jeg egentlig savner København. Lille-juleaften blev der holdt hvid jul i Roskilde med mor, Niels og alle os unge, hvoraf Marek og Sara naturligvis havde den skønne Liam-baby med. Selve juleaften fejrede jeg hos far med alle badutterne, farmor samt Anne Mettes søster Johanne, hendes franske kæreste Regis og deres lille søn Albert, som var rejst fra London for også at være hjemme i Danmark på julevisit.

Farmor, Aviaya, Louis og mig foran juletræet i Chokoladefabrikken

Marek og Sara tog også Liam med forbi til lidt forsinket jule-hygge hos far, hvor vi igen fik hygget med gaver og middag. Her er dejligt billede, af hvor stor han er blevet på den måned, siden jeg sidst så ham. Det bliver spændende - sikkert også skræmmende - hvor stor han mon er blevet, næste gang jeg ser ham! 

Nytåret 2013 blev også fejret hjemme i Chokoladefabrikken, ret stille og roligt for mig i år, men virkelig en dejlig aften/nat. Først Skype med kæresten, så overdådig middag og massevis af drinks og kage med Anja, da hun smuttede, kom (kusine) Sarah forbi og sammen hoppede vi ind i det nye år og fik tøse-snakket og drukket rigeligt med champagne, som man jo bør...

Sarah og mig der får sikret os at have nogle gode billeder sammen fra år 2013!