Så er der snart gået et år siden jeg rejste til Paris, og om blot lidt over en uge må jeg forlade den skønne by, der har budt mig på så meget både glæde og sorg med tiden... Jeg har alt i alt haft et helt fantastisk ophold hernede, for alle de sure ting (fx den skøre pige der snød mig for en måneds husleje, min hospitals-indlæggelse helt alene og med fransk-talende læger, til tider store diskussioner og kærestesorger) har alt sammen lært mig utrolig meget og gjort mig det klogere på livet. Al den fritid jeg har haft til at læse god litteratur har ærlig talt også præget mit sabbat-år, føler at jeg har lært så meget om andre kulturer og andre folks tilgang til livet. Både fra bøgerne, men naturligvis også fra alle de forskellige mennesker jeg har lært at kende fra hele verdenen af. Familien som jeg arbejder for har til gengæld rimelig meget samme tilgang til tingene, som hvad jeg er vant til hjemmefra, så det har gjort det nemt at undgå konflikter og misforståelser, og har været en stor fordel i forhold til børneopdragelse og grænser. Det bliver helt trist at skulle forlade dem, men jeg har jo heldigvis en del små badutter at komme hjem til. Jeg har vist ikke fået lagt billeder ud af de dejlige piger, som jeg passer, så her er omsider et par billeder: Tegningen siger jo sig selv, det er virkelig noget af sødeste jeg har længe set. De sad og tegnede tegninger til deres fars upcoming-fødselsdag og nogle som de ville give mig inden jeg rejser, så det har jeg at se frem til... Sofie kunne selvfølgelig ikke vente og gav mig tegningen fra hende i det samme jeg kom ind, og lidt efter besluttede Marie at lave en til fra hende som jeg allerede kunne få nu, for hun havde sådan lyst til at prøve at tegne mig. Resultatet var smigrende! Jeg har haft så mange gode stunder sammen med pigerne, mange ture i parker, på legepladser, hygge med film, læsning og det sidste nye hit er at lege skønheds-salon inde på mit værelse.
Tiden går nu ellers bare med at forberede mig selv på at vende hjem, så jeg prøver at fokusere, på alt hvad der er at komme hjem til, i stedet for alt hvad jeg må forlade. Men det er hårdt! Især når det man må forlade er kærligheden...
Håber dog at se nogle af Jer når jeg kommer hjem torsdag d. 11. juli kl. 19.45, eller i de følgende par uger. Liams dåb bliver den perfekte begivenhed til at få set det meste af familien igen, og fik jeg nævnt at jeg er blevet udvalgt som gudmor?! Det er vist sådan cirka slutningen på det kapitel af mit liv...
Bisous
-Bella
