Bolig-drama

Den 1. november opdaterede jeg min Facebook-status til, at jeg endelig havde fundet en lejlighed i Paris, men efter at have søgt i 2 måneder skulle jeg alligevel ikke være så heldig, at det bare faldt på plads... Efter at Cheickh havde hjulpet mig med at flytte mine ting ind det nye sted og var blevet hængende around en times tid, sagde min nye roommate, da Cheickh var gået, at han altså fremover helst skulle tage hjem senest kl. 21... Nå, hvad svarer man lige til det. Hun havde tidligere sagt, at min kæreste selvfølgelig var velkommen til at besøge, når nu jeg var flyttet til Paris for at være sammen med ham. Ikke desto mindre afslørede hun næste morgen, at hun havde nogle 'personal issues', der gjorde, at hun simpelthen ikke kunne have mænd i sin lejlighed. Hun forklarede også, at hun kommer fra et (meget strengt) muslimsk hjem, hvor at hende og hendes mor bruger ét toilet, mens hendes far og brødre bruger et andet. 

Jeg måtte jo være ærlig og sige, at jeg umuligt kunne blive boende, hvis det betød, at jeg ikke kunne komme til at se min kæreste. Så der blev ellers snakket, diskuteret, ringet rundt til vores familier osv. Jeg ringede også til den lejlighed, som jeg to dage forinden havde givet afslag på (fordi den jeg flyttede ind i var billigere) og dén var stadig fri, så jeg skyndte mig at undskylde for at være sprunget fra med kort varsel, og bede om der var mulighed for, at jeg kunne flytte ind hurtigst muligt. Denne gang var jeg til gengæld heldig! Han sagde ja! Senere om aftenen sagde min daværende roommate så, at hun nu havde fået tilladelse af sin far til at min kæreste godt måtte være i lejligheden, hun ville bare blive på sit værelse (hvilket hun i øvrigt ellers nægtede, hun sad konstant i stuen, hvor jeg havde min seng og mine ting, så der var intet privatliv). Jeg sagde, at det var alt for sent, at skifte reglerne tilbage, at jeg ikke kunne blive boende efter alt det drama mellem os, og at min kæreste da selvfølgelig aldrig ville komme til at føle sig velkommen dér. Derefter var det bare en krig om at få reddet nogle af mine penge tilbage. Cheickh ringede hende op og fik diskuteret sig frem til et kompromis mht. penge, og han hjalp mig med at flytte mine ting igen dagen efter (dvs. lørdag).
Nu er jeg heldigvis flyttet ind i en lækker lejlighed med en super flink og helt stille og rolig 19-årig fyr som roomie. Han synes kun, at det er hyggeligt hvis Cheickh kommer forbi, og vi plejer at blive siddende og snakke i køkkenet længe efter vi har spist, men ellers er lejligheden opbygget, så vi har hver vores virkelig store, lyse værelser, og der er masser af privatliv. Jeg kan endelig ånde lettet op og sige, at jeg har en lejlighed! 

Det var bogstavelig talt en dyr livs-lektion... Men 'lesson learned', og jeg har lært, at selvom én ubehagelig person var helt urimelig og ubehagelig overfor mig, så var der straks min familie til at støtte mig både psykisk og økonomisk, min kæreste der steppede up og fortsatte kampen for mig, da jeg næsten ikke kunne holde til mere, og der var ikke mindst Youcef (min nye roomie) der lod mig flytte ind og endda sænkede prisen for mig, efter at jeg to dage forinden havde brændt vores aftale af... Der er selvfølgelig nogle giftige personer man møder, men der er altså langt flere i mit liv, der til hver en tid vil mig det bedste, og som er klar til at hjælpe mig!

Her er lige et webcam-billede på mit nye værelse, men jeg lover at tage nogle flere ordenlige billeder af lejligheden og lægge op på bloggen snarest muligt