En ny begyndelse...

Så er det begyndelsen på en ny måned, stadig ret meget i begyndelsen af et nyt år, og den 24. januar kunne jeg stolt sige, at jeg havde klaret mig gennem et helt halvt år på egne ben i Paris. Det føles skønt, efter så mange kampe og nederlag at mærke hvordan vinden vender, og giver mig et pust i den rigtige retning. Eller hvordan det længe ventede held endelig er her for mig.
Da jeg efter juleferien kom tilbage til Paris, blev jeg nemlig tilbudt et au-pair job hos en super sød dansk familie, og efter at have brugt denne måned på at lære dem at kende og finde ud af hvad dealen går ud på for begge parter, skal jeg i morgen officielt begynde som au-pair for dem.

Det danske hus/ Fondation Danoise

Faren (Marius) arbejder i den danske ambassade, og deres lejlighed er i Fondation Danoise i Cité Universitaire, som primært er et område for studerende, og derudover ambassadefolk. Det er én stor park, hvor massevis af nationer har ét hus hver, som et slags samlingshus med kontor, bibliotek, kollegieværelser for studerende, og åbenbart også opholdssted for ambassadefolk. Jeg har fået et kollegieværelse, så jeg er i samme bygning som dem, på trods af at deres lejlighed er ret afskærmet fra kollegieværelserne. På den måde har vi alle har mulighed for at have lidt privatliv, når jeg ikke arbejder. Det at skulle bo på kollegieværelse bliver virkelig godt for at udvide min sociale omgangskreds hernede, og der er både danskere, franskmænd og etc. så det er jo spændende. Fælles-bad, -toiletter og -køkken er selvfølgelig ikke helt optimalt, men jeg har fået at vide, at jeg til hver en tid bare må bruge familiens køkken og bad, og de har en fantastisk lækker lejlighed med gode faciliteter, så det løser 'problemet'.

Moren er hjemmegående, men øver meget sit fransk inden hun til sommer skal studere videre her i Paris, og der er rengøringshjælp i hele Fondation Danoise (ja, dvs. også på mit værelse!), så der er ingen rengøring udover at hjælpe med at rydde bordet efter middag i mit job. Ellers skal jeg bare hjælpe med indkøb, en gang imellem lave mad, og så er det primært børne-hentning og -pasning, samt aflevering én dag om ugen. 
Der er to dejlige piger; Marie på 7 og Sofie på 2, og jeg skal hente den ene, mens moren henter den anden. Paris har nemlig det smarte skolesystem, så når undervisningen slutter fx. klokken 16:30, er der ingen fritidsinstitution - det betyder at en forældre eller Nanny skal stå klar uden for skolen til tiden. Eftersom pigerne får fri med en halv times mellemrum, og vuggestuen og skolen ligger ca. 45 minutter fra hinanden, er det fuldstændig umuligt at få til at hænge sammen da faren næsten altid arbejder længe. Det skal dog siges at forældrene er vilde med deres piger, og giver dem masser af tid og kærlighed, så de har gjort det meget klart, at de på ingen måde ønsker at læsse pigerne af på mig, men at jeg skal gør det muligt at få kvalitetstid med børnene ved at fjerne en masse af hverdagens stress.


Jeg opdatere med billeder af mit nye sted, så snart jeg har rykket alle mine ting ind, pakket ud og fået sat mit personlige præg.