Far og Louis til undsætning!

En lidt hårdere tid fulgte, da Cheickh begyndte at studere og arbejde igen. Uden hans selskab og alle de folk han introducerede mig til, når vi tog til fester og andre sociale arrangementer, blev det pludselig meget ensomt hernede. Jeg savnede familien, vennerne, og bare alt hvad jeg havde derhjemme. Da jeg samtidig måtte opgive min lejlighed i starten af september, og ligeledes havde problemer med at finde job, føltes alt helt forkert og næsten umuligt. Jeg havde jo drømt om hvordan tingene langsomt skulle falde på plads, men nu syntes jeg altså, at det gik for langsomt. Jeg kan stadig kun lidt basic fransk, hvilket jeg har erfaret, ikke er nok til at få job på caféer. Jeg har endda haft en periode som bartender, men med arbejdstider fra 19 til 06 var det helt umuligt også at nå at se Cheickh. Jeg havde dog lidt babysitting jobs hos både en dansk familie og hos en canadisk familie, så der var heldigvis en lille indkomst, der gjorde at min opsparing stadig eksisterer. Jeg babysitter stadig for de to familier, og er i kontakt med en tredje som jeg også skal passe fast for fremover. Både (danke) Sofie og (canadiske) Bruno er 4 år, og helt vilde med mig. Hos Sofie skal vi lege prinsesser hver eneste gang, og hos Bruno er det aften-pasning, så de gange han ikke allerede sover, er alt jeg skal gøre at læse nogle historier for ham, og så lægger han sig artigt til at sove. Jeg krydser fingre for at Marek får en ligeså nem dreng! 

En dag da alt bare var ondt og dumt og ikke mindst super ensomt, snakkede jeg med far på Skype, og før jeg vidste af det, havde han købt billetter til, at han kunne tage Louis med ned og besøge mig i slutningen af måneden (september).

Sikke nogle skønne dage vi havde sammen på trods af det massive regnvejr, der gjorde det lidt svært bare at drysse rundt i byen og dens parker. Der er jo grænser for hvor mange caféture man kan holde til når man er en knap 8-årig dreng på sin første storbys-ferie, men Louis tog det skam godt, og vi fik også lavet filmaften med slik og tegnefilm hjemme på deres hotel. Det var en succes!

Her sidder vi på Planet Sushi, som laver den bedste sushi i Paris. Louis er jo en af de få børn, der altid har elsket sushi, og jeg er begyndt at spise en lille smule fisk, siden jeg er flyttet herned!